Er du træt af karakterræs og skråsikre voksne, men alligevel levende optaget af demokrati? Træk stikket i en uge og oplev ægte højskoleliv ved Lillebælt, hvor vi sammen udvikler det demokratiske kørekort.
I uge 15 (12.–16. april 2027) slår vi dørene op for ugekurset på den nye Frydenborg Højskole. Vi flytter ind på Frydenborg-lejren ude på Stenderup Halvøen — et fristed tæt på skov og strand, hvor vi lader hverdagens stress ligge og skaber et stærkt fællesskab.
Hvad kan du glæde dig til?
Morgensang & fællesskab: Vi starter dagen sammen med morgensang — for hver fugl synger med sit næb, og det giver den fedeste energi. Du kan også få en morgendukkert.
Mad & langborde: Vi bor sammen, spiser lækker mad lavet fra bunden og slutter dagene af omkring lejrbålet
Hjernen lærer bedst, når den holder en fest, og hos os insisterer vi på at have det sjovt, selvom det ikke er for sjov vi gør det. Danmark har brug for et demokratisk kørekort, og du kan være med til at lave det.
Det praktiske
Hvornår: Uge 15 (12.–16. april 2027)
- Vælg enten 5 dage (man–fre) eller et 2-dages opslag (man–ons / ons–fre)
Hvor: Frydenborg-lejren ved Kolding — og ja, vi henter dig direkte på Kolding Banegård
Pris: 100 % GRATIS (overnatning, mad og undervisning er fuldt finansieret)
Tag din bedste ven under armen og tag med på et uforglemmeligt ugekursus
Vær sikker på en plads - tilmeld dig nu
